Under den Orange Revolution, der førte til Ukraines demokratiske gennembrud, havde han været studerende på en landbrugsskole. En dag var der kommet en mand ind til undervisningen og havde annonceret, at der ville holde en bus udenfor universitetet, der ville køre de studerende til Kiev, hvor de skulle protestere på byens pladser. Professorerne havde bakket de studerende op og undladt at give dem fravær for de manglende timer. Men manden havde tilbudt at betale 40 kr. til alle studerende, der tog afsted.

Min ukrainske ven vidste ikke, hvem manden var, men selvom 40 kr. ikke lyder af meget, var det nok til at få alle de studerende til at køre til Kiev. På det tidspunkt vidste de knap nok, hvad de protesterede mod, fortalte han.

Efter at have været et demokrati i bare fem år, er de demokratiske spilleregler langt fra indgroede hos befolkningen, og derfor har de brug for støtte og hjælp, hvis demokratiet for alvor skal spire i Europas næststørste land. Jeg glæder mig til at være en del af den demokratiske overgang, og jeg vil blogge om mine oplevelser og lægge billeder og video ud, når jeg får mulighed for at komme på nettet.

Desværre tog Europa en enorm højredrejning ved det her valg. Mens den økonomiske krise raser er der ikke brug for mindre regulering af de store selskaber tværtimod. Mens demokratiske kræfter i Tyrkiet kæmper for et ægte demokrati, er der ikke brug for slet skjulte racistiske stemmer, der skingert synger den falske melodi om, at Tyrkiet aldrig kan blive medlem af EU. Ingen siger at Tyrkiet er klar til medlemsskab i dag, men med vores hjælp kan Tyrkiet forhåbentlig blive det en dag.

Vi har heller ikke brug for den racistiske tone, når vi taler asylpolitik. Når de sydeuropæiske lande bliver oversvømmet af flygtninge, bør vi dele byrden med vores europæiske naboer. Men allermest er der brug for at løse de problemer, der får folk til at risikere livet for at flygte til Europa. Vi skal have fjernet forsvarsforbeholdet og styrket de fælles fredsbevarende styrker. Vi skal have fjernet retsforbeholdet, så vi kan standse menneskehandlen og tvangsprostitutionen. Og vi skal omlægge landbrugsstøtten, så vi i stedet for at smadre ulandenes landbrugsmarkeder f.eks. donerer overskudsproduktionen til FNs fødevareprogram.

Verden har brug for et andet Europa. Derfor er mit arbejde først lige begyndt. Den valgkamp vi har ført, har åbnet øjnene på mange rundt omkring. Allerede for et par dage siden fik jeg et yderst spændende tilbud. Jeg kan desværre ikke afsløre, hvad tilbuddet præcist indebære endnu, men følg endelig med herinde omkring d. 1. juli.

Og jeg håber, at I allesammen er med mig igen om 5 år, når næste valgkamp skal køres. Så vi kan få et andet, bedre Europa.

Tirsdag den 26. maj tog jeg en beslutning. Jeg havde lige afleveret min projekt på Roskilde Universtitets Center og skulle nu finde noget at få tiden til at gå med. Jeg greb knoglen og hørte Mikkel om han havde brug for noget hjælp i valgkampen. På en eller måde endte det hele med at jeg dagen efter sad i toget på vejen til Odense – på vej til at hjælpe fuld tid frem til valget.
Valget er på søndag, og vi kæmper som gale rundt omkring i det danske land for at skaffe stemmer. I løbet af den sidste uge har vi blandt andet besøgt Lindøværftet (klokken fem om morgenen!) for at dele valgmateriale ud. Det gik over al forventning med god hjælp fra et par tillidsfolk fra værftet. De var utroligt glade for at der var nogle der delte deres bekymringer vedrørende den verserende finanskrise som også sætter sit aftryk på Lindø.

Vi stemte dørklokker i Kolding - det er Max, der står i den sorte jakke

Derudover har vi været i altid smukke Ribe til debat efterfulgt af dør-til-dør kampagne og endnu engang må jeg bare konstatere at folk tager utrolig godt imod os, når vi ringer på. Jeg mødte folk som ikke havde set en politiker i byen i over 30 år! En sjov detalje fra debatten i Ribe: Rasmus Paludan fra Junibevægelsen påstår i sin afslutningsbemærkning at Mikkel som socialdemokrat støtter pædofili. Hvordan det lige skulle hænge sammen var hverken klart for mig eller de tilhørende, men ufrivilligt underholdende var det.

Oven på dette lettere sjove indslag tog vi så til Horsens for at deltage i paneldebat og denne skulle vise sig også at være farverig. Under debatten forklarer Mikkel, hvordan han vil forhindre tvangsprostitution. Ditte Staun fra Folkebevægelsen slynger om sig med tal om emnet og konstaterer derefter, at ifølge statistikken så må Mikkel være sexkunde. Jeg vidste ikke om jeg skulle græde eller grine af sådan en idiotisk påstand. Jeg gjorde det sidste. Men det understreger bare nej-bevægelsernes debatniveau og desperation, når de kaster sig ud i så tossede påstande. Jeg var imponeret over, hvordan Mikkel roligt med ætsende stemme satte Ditte på plads bagefter. Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne have holdt hovedt koldt efter sådan en beskyldning.

I lørdags blev der så afholdt en støttekoncert for Mikkel på Amfiscenen i Odense og det var virkelig en fornøjelse. Ikke nok med at det var super imponerende hvad nogle unge kampagneaktive havde stablet på benene, men niveauet af musikken var virkelig også i top (så meget at jeg til sidst måtte overgive mig og danse med). At 9 lokale bands stillede op for at støtte kampagnen uden at få en krone for det, siger også en del om den støtte Mikkel har.

Om mandagen var der så dømt hedebølge i det danske land, og hvad gør man når der er hedebølge? Man tager naturligvis til stranden, og det gjorde vi så. Vi pakkede bilen med vand til uddeling og vendte snuden mod Kerteminde strand. Mens vi andre solbadede delte Mikkel vand ud blandt strandløver og badenymfer .
Da jeg kiggede på uret tirsdag morgen tænkte jeg bare; NEJ! Klokken var fire om natten og vi skulle ud på Wittenborg for at føre morgenkampagne. Ligesom Lindø er Wittenborg dybt ramt af krisen. De er gået fra 1000 til 300 ansatte som følge af krisen! Efterfølgende vendte vi snuden mod Sønderborg hvor vi skulle køre dør-til-dør med nogle lokale DSU’ere. Igen en stor succes som mundede ud i en kampagne på Sønderborgs hovedgade hvor Mikkel tog sin bil på slæb og ’trak miljøet i den rigtige retning’.

Onsdag deltog vi så i paneldebat på Rødding Højskole. Da debatten var overstået var der så dømt kaffe og kage og mød-en-kandidat. Mikkel var i sit vanlige es og tog de unge mennesker med storm så jeg kunne sidde og drikke min kaffe i ro og mag lige indtil den konservative kandidat Jan Købke Christensen så kom hen til mig og viftede med sit visitkort, og spurgte om jeg ville vide noget om ham og hans politik. Det skulle han aldrig havde gjort, for idet han spurgte åbnede han Pandoras Æske. Jeg lammetævede ham på hans holdning til landbrugsstøtten. Til sidst kunne han ikke mere. Han rejste sig og gik!

I skrivende stund sidder vi i bilen på vej til Kolding for at føre kampagne sammen med en masse aktive. Vi kan godt mærke trætheden er begyndt at melde sig, men vi bliver ved og hver gang vi møder aktive som bare er kampklare, så er det en fornøjelse og det giver os fornyede kræfter.

Til slut. Tusind tusind tusind tak for al den hjælp som alle har ydet i kampagnen. Det her er min personlige tak til alle jer der har hjulpet. Som jeg sidder og snakker med Mikkel om, så er en kandidat ikke bedre, end de mennesker der kæmper for ham. Og vi har kæmpet så hårdt, at jeg er helt sikker på at vi bliver belønnet søndag når vi nyde frugterne af vores arbejde når Mikkel bliver stemt i EU.

Max Genske

I Danmark har vi alt for længe set arbejdspladser flytte til undertrykkende regimer, for hvem miljøbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder er en by i Rusland. Det skal være slut nu!

Alt for længe har venstrefløjen accepteret den borgerlige uregulerede frihandel. For længe har danskerne været blændet af billige fladskærme og luksusforbrug. EU er verdens største marked. Det er EU der forhandler frihandelsaftaler på vegne af Danmark og de andre medlemsstater. EUs økonomiske magt er det bedste værktøj vi har i kampen for noget så enkelt som en bedre verden.

Derfor skal vi stille krav til de lande vi handler med. Hvis vores arbejdspladser skal flyttes ud af landet, må vi vel tillade os at stille krav til de lande. Det skal f.eks. være krav om foreningsfrihed, minimumskrav til arbejdstagerrettigheder, arbejdstagersikkerhed og miljøkrav.

I Danmark har arbejderbevægelsen i generationer kæmpet for at opnå ordentlige forhold på arbejdspladserne. Og da vi kom tæt på målet flyttede vores arbejdspladser. Når vi i fremtiden kæmper for en reguleret frihandel, viser vi respekt. Respekt for den kamp generationerne før os har kæmpet. Respekt for de kolleger, der har mistet deres job. Men ikke mindst viser vi respekt for de fattige arbejdere, der først nu skal i gang med deres arbejdskamp.

Mmm... bacon...

For nylig vedtog Europaparlamentet et importforbud mod sælskind fra sæler ’der er fanget på brutale måder’. Og nu hiver Dansk Folkeparti så igen halalslagtning frem som eksemplet på den grimmeste dyremishandling. Når vi slagter et dyr er det voldsomt. Og det er uanset hvordan det foregår ikke rart for dyret. Men det er da heldigvis hurtigt overstået. Langt værre er det, at de borgerlige gang på gang nægter at regulere den industrielle dyreproduktion.

For det må da være vigtigere at sikre, at dyr ikke lever et helt liv uden at se naturligt lys med liggesår fra de hårde stalde med alt for lidt plads, så de får stress, der får dem til at slå hinanden ihjel. Det er realiteten for mange dyr i Danmark. Tiden hvor landbruget var en lille slægtsgård er for længst forbi. I dag er landbruget storindustri, og vi skal regulere det som en industri.

Jeg vil fremme dyrevelfærden - ikke bare i slagtesituationen. Det ville klæde de borgerlige også at sætte dyrevelfærden før profitten.

Valgplakaterne er oppe

Valgplakaterne er oppe mange steder nu. Og jeg er utroligt stolt af alle de frivillige, der er aktive i min valgkamp – de gør et enormt flot stykke arbejde. Hvis der alligevel skulle være et par plakater, der er kommet til at hænge forkert, er du meget velkommen til at kontakte mig med en angivelse af, hvor plakaterne hænger. Så sender jeg de oplysninger videre til de lokale frivillige, så vi kan få rettet op på det

Vi ved at olieproduktionen på verdensplan er toppet. Vi ved derfor også, at vi af hensyn til økonomien og klimaet er nødt til at omstille vores økonomi fra en olieøkonomi til vedvarende energi. Det er et enormt projekt, så alle dele af vores samfund skal bidrage.

I Odense arbejder Socialdemokraterne for at de ansatte hurtigst muligt skal køre elbiler. Hvis kommunerne i Danmark investerer i elbiler og den tilhørende infrastruktur, kan vi være med til at sætte omstillingen til vedvarende energi op i gear.

Folketinget skal også bidrage. Vi skal sætte krav om, at alle nye byggerier er energineutrale. Det er nemlig langt billigere at installere f.eks. et solcelleanlæg eller jordvarme ved opførslen af en bygning, end ved en senere tilføjelse. Og vi skal turde investere i forskning, udvikling og opstilling af vedvarende energianlæg – f.eks. vindmøller og solceller.

Men vigtigst af alt er, at EU går forrest. For Danmark kan ikke gøre det alene. EU er verdens største marked. Når vi sætter krav til industrien, er industrien tvunget til at lytte. Jeg foreslår derfor, at EU kræver at alle nye biler fra år 2025 skal køre på vedvarende energi. Samtidig skal EU hjælpe medlemslandene ved at bidrage krone for krone og fordoble medlemslandenes investeringer i vedvarende energi.

Indtil nu har finanskrisen ramt byggeriet og industrien hårdt. Omstillingen til vedvarende energi kommer til at skabe mange jobs i de brancher. Derfor skal vi starte den omstilling nu. På den måde kan vi løse finanskrisen, den økonomiske krise og klimakrisen på én gang. Og i processen skaber vi en renere og sikrere verden.

Kampen for et rødt Europa

Humor er enormt vigtigt i politik, og derfor er jeg også glad for plakaten her. Europaparlamentsvalget d.7. juni handler netop om valget mellem et højreorienteret Europa og et socialdemokratisk Europa. Skal industriens kortsigtede profit stå højest, eller skal vi igen have mennesker i centrum?

Programmet i april måned har været utroligt tæt pakket – en stor tak og ros skal lyde til mine kampagnekoordinatorer for at I har fået det hele til at gå op i en højere enhed.

Debat på Århus Universitet

Siden mit sidste blogindlæg har jeg været i ikke mindre end 15 debatter over hele landet – fra Aalborg til Esbjerg og Esbjerg til Christiansborg. Dertil kommer mere almindelige vælgermøder, kampagner på gågader og dør til dør kampagner. Alt i alt en fantastisk travl og spændende periode, hvor jeg har mødt og talt med utroligt mange mennesker.

Kampagneholdet foran Føtex i Esbjerg

Overalt hvor jeg kommer, oplever jeg en stor støtte til mig og den politik jeg står for. Det giver ekstra kræfter nu hvor slutspurten sætter ind.Men som altid kan jeg ikke gøre det alene.

Vi stemmer dørklokker

I forvejen har jeg mange dygtige folk, der hjælper til, men vi kan altid bruge flere. Derfor håber jeg, at du vil melde dig som ambassadør her på siden. Der er mange måder at hjælpe på – det kan f.eks. være at gå med et af mine badges, holde en grillfest med mig som tema, stemme dørklokker, hænge plakater op, få folk til at brevstemme og mange andre ting. Der er plads til og brug for alle, så jeg glæder mig til at høre fra dig.

Mig foran Svendborgsund

Forsvarsminister Søren Gade har siden 2004 deltaget i 15 betalte jagtture med især forsvaret og kongehuset, men opgiver altid den slags til skattevæsnet. “Jeg er jo hverken dum, døv eller blind,” siger han.

Gade tilføjer, at han selvfølgelig har brugt sin egen bil og ikke har misbrugt ministerbilen for at komme på jagt.

Hvis Søren Gade mener, at man må være dum, døv eller blind for at misbruge ministerbilen og forsøge at skjule ‘gaver’ for skattevæsnet, så gad jeg godt høre Gade beskrive Bendt Bendtsen…